Vi tilbyder et job med daglig gang og kontakt til vores byggepladser, samtidig med at du bliver en del af en fast division i Nybyg og renovering på Sjælland. Du kommer ind i en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed med stærke kompetencer indenfor arbejdsmiljø og lovgivning.
Arbejdsområde
Dit arbejdsområde bliver arbejdsmiljø i divisionen, som du bliver tilknyttet. Du får bl.a. ansvar og indflydelse på, hvordan vi i divisionen sikrer processer omkring arbejdsmiljøet.
Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor du skal trives i at påvirke og drive nye tiltag på byggepladserne. Dette i tæt samarbejde med arbejdsmiljøafdelingen og byggeledelsen.
Sammen med byggeledelsen skal du øge fokus på området og sikre fælles retning og ejerskab for arbejdsmiljøet i Enemærke & Petersen.
Der vil derfor være møder og byggepladsgennemgange primært på Sjælland og enkelte byggerier på Lolland og Falster.
Hvem er du?
For at skabe løsninger der holder og for at få succes som vores nye arbejdsmiljøkoordinator, er det vigtigt at du:
- har erfaring inden for bygge- og anlæg
- brænder for det gode arbejdsmiljø
- har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
- trives med ansvar og selvstændigt arbejde
- har et stort servicegen, og kan lide at hjælpe og vejlede kollegaer
- har et kreativt og løsningsorienteret mindset
Det er en fordel, hvis du har en baggrund som arbejdsmiljøkoordinator, men dette er ikke et krav.
Hvad skal du lave?
Udover at bidrage til at de overordnede retningslinjer for arbejdsmiljø i divisionen overholdes hjælper du med at:
- skabe det nære arbejdsmiljø igennem 1:1 dialog med egne og eksterne håndværkere på pladsen
- udarbejde konkrete forslag til løsning af fysiske arbejdsmiljøudfordringer på byggepladsen
- deltage i opstartsmøder og bidrage med tiltag på en adfærdsfremmende sikkerhedskultur
- udføre løbende tilsyn i samarbejde med byggepladsens arbejdsmiljøkoordinator
- gennemlæse og ajourføre PSS, risikovurderinger, sikkerhedsintroduktioner m.m.
- deltage i overdragelsesmøder med rådgiver/bygherre i tæt samarbejde med byggeledelsen
- bidrage med input til konkrete arbejdsmiljøtiltag til tilbudsafdelingen ved opstart af nye sager i divisionen
Dine arbejdsopgaver i divisionen udfører du i tæt sparring og samarbejde med divisionschefen, byggepladserne samt arbejdsmiljøafdelingen, som står for de overordnede retningslinjer omkring sikkerhed og arbejdsmiljø i Enemærke & Petersen.
Vi tilbyder:
I Enemærke & Petersen vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, hvor der er rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt. Du vil møde engagerede og imødekommende kollegaer, som står klar til at hjælpe – og du vil møde en virksomhedskultur, hvor vi tager arbejdet seriøst men også holder gode fester og laver aktiviteter sammen.
For Enemærke & Petersen er mangfoldighed en høj prioritet, som vi ønsker at fremme. I det lys opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen.
Interesseret? – Så glæder vi os til at høre fra dig…
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte divisionschef Søren Plambech på tlf.: 25 13 86 75.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat. Så send din ansøgning snarest.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev her
Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden