Er du vores nye kollega? Se ledige stillinger
Er du vores nye kollega? Ledige stillinger

Menu

Ringsted: Kontorelev inden for administration

Enemærke & Petersen har spændende byggeprojekter i hele Danmark – og som administrativ kontorelev i Projekt- og forretningssupport har du mulighed for, i tæt samarbejde med dine kollegaer og teamet på byggeprojekterne, at supportere forretningen og byggeprojekter fra start til aflevering.

Projekt- og forretningssupport er i hele Danmark, men du vil fysisk være placeret i Ringsted.
Afdelingen består af 7 medarbejdere og er en supportfunktion til en dynamisk organisation, hvor ansvar til den enkelte, kvalitet, tæt samarbejde, vidensdeling, fleksibilitet og godt humør er nøgleordene.

 

Send os din ansøgning her ->

 

Uddannelsesforløbet omfatter:

  • Løsning af forskellige opgaver i et team af supportere, hvor der kan være hektisk.
  • Almindelig korrespondance, referater, korrekturlæsning m.v.
  • Opstart og drift af projektweb, beboerweb etc.
  • Udarbejdelse af foldere, varslinger og andet præsentationsmateriale.
  • Receptionsarbejde, selvstændig telefonpasning og modtagelse af gæster.

Vi forventer, at du…

  • Har afsluttet/bestået HG, HGS eller HHX.
  • Har et højt niveau af skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Har gode IT-kompetencer.
  • Har lyst til at arbejde i et team.
  • Har ordenssans, masser af ”gå på mod” og arbejdsglæde.
  • Er initiativrig, supportminded og engageret.

Vi tilbyder

  • Ansættelse cirka 15. august.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi giver noget af os selv og forlanger noget af hinanden.
  • En arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Interesseret? – Så glæder vi os til at høre fra dig
Send din ansøgning med bilag, herunder eksamensbevis, senest 27. juni via dette link.

Har du spørgsmål til ovenstående? Så er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Cecilie Nyvang på e-mail: cl@eogp.dk

 

Send os din ansøgning her ->