Menu

Byggepartnerskab har behov for den stille kollega: “Det ville være trist at vende tilbage til solo-kontoret”

ByK med TRUST har behov for ”den stille mand” i det store fællesskab. Derfor har ledelsen øget fokus på sammensætningen af medarbejdere, så partnerskabet også formår at tiltrække stille, introverte kollegaer som tilbudsberegner Peter Jørgensen.

Blandt travle skridt og et virvar af samtaler på ByK med TRUST-kontoret på Nørrebro har tilbudsberegner Peter Jørgensen sat sig godt til rette i bunden af lokalet iført hørebøffer. Peter Jørgensen beskriver sig selv om en fyr, der ikke sådan “bralrer op og siger sin mening om alting”. Tværtimod.

– Jeg kommer ind og passer mit arbejde. Så går jeg hjem igen.

Peter Jørgensen er, modsat mange af sine kollegaer, som fylder noget mere i kontorlandskabet, en mere tilbagetrukken oskag introvert type, som alligevel har fundet sig til rette med at dele kontor med kollegaerne. På TRUST-kontoret sidder de ansatte nemlig skulder mod skulder i de lyse, højloftede lokaler. Målet er nemlig at nedbryde faggrænserne i byggeriet gennem dialog.

Netop det åbne kontor har været en omvæltning for Peter Jørgensen, der har været vant til at sidde bag lukkede døre på sit eget kontor:

– Der er jo mere larm, for folk render jo frem og tilbage. Lige i starten var jeg nok lidt generet af, at der var så mange mennesker, men det vænner man sig også til. Nu lukker jeg det ude. Det er ligesom, at folk, som bor ude ved lufthavnen, heller ikke lægger mærke til flyverne, siger Peter Jørgensen.

Kalkulationsmedarbejder Peter Jørgensen har været ansat i ByK med TRUST i snart to år

Behov for den stille mand i det store fællesskab

Ifølge partnerskabsdirektør i ByK med TRUST, Kim Thinggaard, er medarbejdere med en mere introvert profil, som Peter Jørgensen, ekstremt vigtige for, at partnerskabet fungerer – men de er svære at få fat i:

– Vi tiltrækker nok de mere snakkende typer, der er tiltrukket af forandringsmiljøet, men TRUST har brug for en bred variation af medarbejdere. En kollega som Peter har stor værdi, fordi han kan sit kram helt ned i den mindst detalje, og han er erfaren, siger Kim Thinggaard.

Og netop det med detaljerne er noget, som Peter Jørgensen sætter pris på, når han beregner priser på bl.a. skolebyggeri i det strategiske partnerskab:

– Jeg elsker talnørderi. For mig er det ikke bare at regne ud, hvor meget det koster at sætte et vindue i, men hvad man egentlig skal  bruge for at sætte et vindue i. Så skal man sidde og nørkle sig helt ned i de små detaljer med alt fra skruer til stillads. Det er skægt, og det er dét, jeg allerbedst kan lide, siger Peter Jørgensen.

En ledelsesprioritering

Partnerskabsdirektør Kim Thinggaard oplever ofte, at TRUST tiltrækker medarbejdere, der er interagerende og tiltrukket af et forandringsmiljø. Derfor er det en ledelsesmæssig prioritet, at der skabes plads til, at de introverte medarbejdere kan genoplade batterierne i fred, samtidig med de deltager i samtalerne:

– Vi skal skabe gode rammer for den mere introverte og analyserende medarbejder. Det kræver, at vi som ledelse forstår deres behov. Der skal være plads til dem midt i travlheden, så vi forsøger også at finde gode løsninger, så de f.eks. kan trække sig lidt tilbage i mødelokalerne, siger Kim Thinggaard og fortsætter:

– En erfaren kollega som Peter har stor værdi, fordi han kan sit kram helt ned i den mindst detalje. Det at have skarpe, analyserende medarbejdere er en gave til arbejdspladsen, fordi deres kompetencer i den grad gør gavn i fællesskabet.

Strategiske partnerskaber

TRUST er et partnerskab bestående af Enemærke & Petersen med rådgiverne KANT arkitekter, arkitektvirksomheden Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Norconsult samt GHB Landskab.

Særligt det med detaljerne er noget, som Peter Jørgensen sætter pris på, når han sidder og beregne priser på bl.a. skolebyggeri:

– Jeg elsker talnørderi. For mig er det ikke bare at regne ud, hvor meget det koster at sætte et vindue i, men hvad man egentlig skal bruge for at sætte et vindue i. Så skal man sidde og nørkle sig helt ned i de små detaljer med alt fra skruer til stillads. Det er skægt, og det er dét, jeg allerbedst kan lide, siger Peter Jørgensen.

Fra solo-kontor til deleplads

Tilbudsberegner Peter Jørgensen har før i tiden været vant til en arbejdsdag, hvor han mødte ind og lukkede døren efter sig på det private kontor. Derfor har han ofte kun haft kontakt til sine kollegaer under frokosten, men det har forandret sig, efter han fik jobbet i TRUST:

– Det gør noget godt for én som mig, når folk bare snakker. Min kollega Stig snakkede hele tiden til mig, lige da jeg startede, og så blev jeg jo nødt til at snakke med. Han har gjort meget godt for mig, og jeg er kommet lidt ud af busken. Jeg har nogle meget gode kollegaer, som har givet sig tid til at snakke, samtidig med der også har været tid til at passe arbejdet, siger Peter Jørgensen.

Peter Jørgensen er rykket tættere på kollegaerne i TRUST

Styr på støjen

Selvom Peter Jørgensen har været omstillingsparat, har han dog et særlig råd, han gerne vil give videre til fremtidige kollegaer, der finder vej til TRUST-kontoret. Han har nemlig fået styr på støjen:

– Jeg har lært at forstå værdien af hovedtelefoner. Det er egentlig ikke, fordi jeg har svært ved at koncentrere mig herinde. Det er mest for at kunne lukke mig inde i min egen verden, siger Peter Jørgensen.

Samtidig råder han andre, der synes et partnerskab ville være spændende, til at have et åbent sind og give forandringen i arbejdsmiljøet tid, selvom det kan være svært i starten:

– Jeg er rigtig glad for at komme på arbejde. Selvom jeg har det godt i mit eget selskab, har jeg ikke lyst til at vende tilbage til rammerne, hvor jeg sidder alene på et kontor. Det ville være trist at vende tilbage til solo-kontoret. Det ville være kedeligt. Ensomt.

Sådan skaber rettidig inddragele i ByK med TRUST bedre byggeri
Se videoen