Menu

29. august 2018

Zobair fik læreplads: Hvis jeg bliver god til dansk, vil jeg gerne læse videre til bygningskonstruktør

Enemærke & Petersen renoverer lige nu det almene boligområde Fruehøjgaard i Herning og har iværksat en beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsløse unge får mulighed for job på byggepladsen. For afghanske Zobair Rahimi har indsatsen givet en lærlingeplads som murer. Her fortæller Zobair og byggeleder Palle Glæsborg Nielsen om Zobairs vej til lærlingeforløbet


Uddannelsen – og udvælgelsen af den bedste lærling

Zobair: Jeg er murerlærling og har været hos Enemærke & Petersen i 4 måneder nu. Før det var jeg på grundforløbet på Teknisk Skole. Før det arbejdede jeg i en kiosk, og det var min ven, der sagde: ”nu skal du tage en uddannelse”. Så nu tager vi mureruddannelsen sammen.
Palle: Jeg var henne på Teknisk Skole for at finde en lærling og her så jeg de opgaver, som de grundforløbsstuderende havde lavet. Zobair havde udført den klart bedste opgave, så det var naturligvis ham, jeg valgte.

Begyndelsen – vinter og en ny tone
Zobair: I starten var det lidt svært. Jeg har aldrig prøvet at arbejde udenfor om vinteren. Men jeg er rigtig glad for mit arbejde nu, det kører rigtigt fint.
Palle: Tonen kan jo godt være lidt anderledes på sådan en byggeplads – det skal man nok også lige vænne sig til i starten…
Zobair: Tonen er anderledes, men jeg synes, vi har et godt samarbejde med hinanden.
Palle: Ja, man skulle næsten tro, at alle i murere er i familie med hinanden….
Zobair: Vi laver meget sjov med hinanden og driller hinanden lidt.

Læs også: Tobias blev pladsmand: Det er jo meget hyggeligere at gå og snakke med nogen her end at sidde derhjemme

Fremtiden – bedre til dansk og måske bygningskonstruktør?
Zobair: Hvis jeg bliver god til dansk, så vil jeg gerne læse videre til bygningskonstruktør – jeg kan godt lide tegnedelen af faget.
Palle: Du er allerede blevet meget bedre til dansk de sidste 4 måneder – det kan jeg høre.

Enemærke & Petersen har siden interviewet ansat yderligere en tømrerlærling og en pladsmand på Fruehøjgaard-renoveringen i samarbejde med Herning Kommune.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Tobias blev pladsmand: “Det er jo meget hyggeligere at gå og snakke med nogen her end at sidde derhjemme”

Læs mere her

Det Bedste Boligsociale Projekt i 2017 fik 24 unge beboere i arbejde

Læs mere her

To Enemærke & Petersen-projekter løb med Almene Fagpriser 2017

Læs mere her

“Vi viste tillid ved at give dem nøglerne til skurvognen”

Læs mere her