Menu

Ambitiøse og engagerede kalkulationsmedarbejdere og tilbudsledere søges til Enemærke & Petersen a/s i Ringsted.

Vil du med på et effektivt hold, der skal renovere bemærkelsesværdige ejendomme på Sjælland?

Send os din ansøgning her ->

 

Enemærke & Petersen har en stærk position i byggebranchen. Vi arbejder med mange spændende projekter indenfor renovering. Skal du være med til at prissætte disse projekter?

 

Som kalkulationsmedarbejder eller tilbudsleder regner du, sammen med tilbudsteamet, på spændende byggesager, som gavner kunder, brugere og beboere. Projekterne lykkes vi med, når kalkulationer og processer i byggefasen hænger godt sammen.  Det sikrer vi gennem et tværfagligt og tillidsfuldt samarbejde med plads til glæde og godt humør i tilbudsfasen. Gennem et gedigent fælles forarbejde og forståelse for byggeri i praksis, sikrer vi, at vi når i mål med bemærkelsesværdige byggesager. Derfor leder vi efter dig, der er grundig, gerne vil udvikle dig – og nå i mål sammen med os.

 

Du får ansvar for selvstændige faggrupper af komplekse udbud. Du skaber overblik over faggrupper og bygningsdele i de tidlige stadier, bearbejder og forenkler kompleksiteten undervejs i tilbudsprocessen, kalkulerer egenproduktion, kvalitetssikrer og validerer tilbud fra underentreprenører og leverandører.

 

Du:

  • Deltager i at afgive tilbud og kommer med input til tilbudsstrategien.
  • Kalkulerer egenproduktion.
  • Udvælger underentreprenører og leverandører i samråd med vores produktionsteam.
  • Indhenter og beregner priser på enkelte faggrupper.
  • Sikrer konsensus mellem tilbud fra underentreprenører og leverandører i forhold til udbudsmaterialet.
  • Deltager i sagsoverdragelsen fra tilbudsafdelingen til produktionsteamet.
  • Understøtter sikker drift.

 

Du får et tæt samarbejde med alle i tilbudsafdelingen. Du kommunikerer med eksterne rådgivere, underentreprenører, leverandører samt Enemærke & Petersens produktions- og supportteams gennem hele tilbudsprocessen.

 

Hvem er du?
Du har formentlig erfaring med tilbudsarbejde, kalkulation og beregning af tilbudsopgaver eller måske har du erfaring fra byggepladsen og er klar til at prøve nye udfordringer. Du har et godt købmandskab og medvirker til en god tone og stemning i forhandlingerne. Du kommunikerer klart og tydeligt, så vi undgår misforståelser.
Du er struktureret og proaktiv, når du arbejder med dine tilbudssager, så dine kolleger er trygge ved dine kalkulationer. Du er aktiv og idérig, og giver gerne indspark til videreudvikling og optimering af processer og løsninger. Du er vant til at arbejde med IT værktøjer og har let ved at tilegne nye systemer og redskaber.

Fagligt har du formentlig en håndværksmæssig baggrund som tømrer, murer, entreprenør eller lignende eventuelt suppleret med en tekniske uddannelse.
Du er fleksibel og positivt indstillet og sætter pris på en udfordrende og varieret hverdag.

 

Vi tilbyder:
I Enemærke & Petersen vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, hvor der er rig mulighed for at videreuddanne- og udvikle dig fagligt. For Enemærke & Petersen er mangfoldighed en høj prioritet, som vi ønsker at fremme. I det lys opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen.
Du møder engagerede og imødekommende kollegaer, som står klar til at hjælpe – vi samarbejder og støtter hinanden. Vi husker at grine på arbejdet hver dag – og vi kan også holde en god fest sammen.

 

Interesseret? – Så glæder vi os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Peter Maaløe på tlf.: 2251 8181. Ansøgninger behandles løbende, så send os dit cv og din motiverede ansøgning nu.

 

Send os din ansøgning her ->

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Job i Enemærke & Petersen

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil styrke din faglighed

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil forbedre samarbejdet

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi er hjælpsomme og har et stærkt socialt engagement

Læs mere her

Derfor skal du arbejde for os: Vi vil styrke den sociale og klimamæssige bæredygtighed

Læs mere her