Menu

Glostrup: Produktionstekniker

Vil du være med til at udvikle den dokumentation og de processer, der er afgørende for fremtidens byggefabrik?

Enemærke & Petersens byggefabrik udfører præfabrikation af elementer og moduler (karnapper, facader mv) til byggerier og renoveringer og vi vil skabe løsninger der lever op til høje standarder, bæredygtighedscertificeringer og miljøkrav. Du bliver en del af et team, der arbejder konstant med udviklingen af nye metoder og dit ansvar bliver at sikre, at dokumentationen er på plads.

 

Send os din ansøgning her ->

 

Hvorfor skal du arbejde hos os?
Branchen har brug for metodeudvikling – og hos os er du med til at præge fremtidens byggeri. Inden for få år flytter vi til nye faciliteter i Ringsted. Her kan du være med til at skabe rammen, processerne og hele set-uppet, så din indsats kan blive ganske afgørende for os.

Sådan er du en succes hos os:
Du sikrer dokumentation af det, vi gør og du kigger på vores processer. Du arbejder struktureret, analytisk og velorganiseret. Du kommunikerer dine budskaber simpelt. Du prioriterer og strukturerer de administrative opgaver, så de sikrer relevant dokumentation til vores produktion på byggefabrikken og på de byggeprojekter, hvor modulerne anvendes. Du er med til at sikre den gode stemning og samarbejdet mellem alle kollegaerne på fabrikken.

Dine væsentligste opgaver er, at: 

  • Etablere stamdata og vedligeholde dem
  • Opdatere produktionsprogrammer og vedligeholde kapacitetsbehov
  • Produktionsplanlægning og materialeplanlægning
  • Understøtte og opbygge forenklede procedurer til dokumentation
  • Forbedre og dokumentere processerne, så produktionen er effektiv og kan certificeres efter behov
  • Sikring af nødvendige strukturer (certificering, KS, sporbarhed m.m.)
  • Bidrage til udvikling af fremtidige produktionsfaciliteter
  • Procesoptimering

Fagligt forventer vi, at du har en relevant teknisk uddannelse, gerne med faglært og/eller industriel baggrund. Erfaring med metodeudvikling og optimeringsmetoder er en fordel. Kendskab og erfaring med opnåelse og fastholdelse af certificeringer, at sikre KS, sporbarhed mv. i træindustrien er en styrke.

Vi leverer til byggerier for milliarder
Vores byggefabrik leverer til vores egne byggepladser, som er nogle af de største entrepriser indenfor nybyg og renovering. Under et fælles tag kan vi forenkle og forbedre produktionen og samtidig bruge færre ressourcer. Det er godt for økonomien og miljøet. Derfor skal vi leve op til nuværende og kommende certificeringer og sikre, at vi lever op til standarderne både nu og i morgen.

Dit bagland – dit team 
Vores byggefabrik ligger i Glostrup på Smedeland. Her er vi pt 45-50 kolleger. Håndværkere og teknikere, der sammen producerer og leverer moduler til Enemærke & Petersens byggerier. Vi vokser og har derfor planer om at flytte produktionen til større og bedre faciliteter i Ringsted.

Sådan søger du  
Vi ser frem til at høre fra dig, så send din ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen”. Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der kommer ind via linket. Vi læser ansøgningerne løbende, så du kan med fordel søge hurtigt, og senest den 21. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Engelstrup på tel. 4178 5498 eller mail: joeng@eogp.dk

 

Send os din ansøgning her ->