Menu

23. marts 2017

Sådan gør en ny terrasse en forskel i Gellerupparken

For ildsjælene i Gellerups fodboldklub ACFC er tredje halvleg og fællesskabet i klubben ligeså vigtigt som kampene på grønsværen – men indtil nu har de manglet et uderum, hvor de kan samles.

Nogle gange kan en enkel terrasse i træ gøre hele forskellen.

Foran ACFC’s klubhus har Enemærke & Petersens håndværkere netop lagt sidste hånd på en træterrasse. Fodboldklubben ligger i Gellerupparken, det udsatte boligområde, som i disse år er under gennemgribende omdannelse til et inkluderende og åbent bykvarter i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. For ACFC’s formand Afif Abdallah er terrassen et vigtigt – omend mindre – skridt i netop dén retning. Her kan områdets beboere nu holde tredje halvleg, strække ud sammen eller slå sig ned og betragte udfoldelserne på grønsværen.

Sporten samler og inkluderer


For Afif Abdallah er sporten en vigtig samlende brik i den positive udvikling, der er i fuld gang i boligområdet i disse år: ”Gellerupparken vil fremover blive præget af åbenhed og inddragelse. Og fællesskabet og aktiviteterne omkring fodboldbanen er medvirkende til den udvikling. Derfor har vi brug for steder som det her – hvor alle er velkomne.” Fortæller Afif Abdallah om den ellers så beskedne tilføjelse til klubhuset.

Fokus på de unge fodboldspirer


Områdets unge beboere er en gruppe, som fodboldklubben særligt gerne vil tiltrække og således åbne dørene for fællesskab og sjove oplevelser. Og med Danmarks bedste kunstgræsbaner, masser af fodboldarrangementer og nu en ny terrasse har ACFC efterhånden rigtigt gode muligheder herfor. ”Vi har fået et fantastisk nyt samlingssted her foran vores klubhus. Det er blevet mere imødekommende for de mange nysgerrige børn og unge fra området som kigger ind.” Slutter Afif

Terrassen foran ACFC’s klubhus i Gellerupparken er bygget og sponsoreret af Enemærke & Petersen

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Vi sender friske byggenyheder til din inbox én gang om måneden

Rosenhøj er Danmarks bedste almene boligrenovering

Læs mere her

E&P Huset – Gellerup Parkens nye mødested

Læs mere her

Sådan styrker vi trygheden i udsat boligområde

Læs mere her

Enemærke & Petersen skal udføre Danmarks første tryghedsrenovering

Læs mere her